IMPAwards har det første kig på plakaten til den kommende komedie “The Darjeeling Limited”, der er skrevet og instrueret af Wes Anderson, som bl.a. har lavet “The Life Aquatic With Steve Zissou” og “The Royal Tenenbaums”.

Filmen handler om tre brødre, spillet af Owen Wilson, Jason Swartzmann og Adrien Brody, der tager på en rejse gennem Indien.

Natalie Portman og Anjelica Huston er også at finde på rollelisten.

“The Darjeeling Limited” er sat til at få premiere i de amerikanske biografer 29. september.