Blu-ray forum har netop lanceret deres forum i en dansk, norsk og finsk udgave, mens den svenske må vente helt til 1. februar, 2008.

Bag siden står flere af de store selskaber, der støtter op om mediet, deriblandt Nordisk Film, Sony, 20th Century Fox, Paramount Home Entertainment, Warner Bros., Samsung, og Buena Vista.

Målet med siden er at øge kendskabet til Blu-ray, samt afklare nogle af de spørgsmål, der måtte være fra forbrugerne.

Blu-ray forum leverer nyheder om afspillerne, samt generel information om mediet. Derudover indeholder siden trailere for mange af de film, der er tilgængelige på Blu-ray, samt enkelte spil til Playstation 3.