Så har 20th Century Fox lanceret den officielle hjemmeside til “The Simpsons Movie”, den længe ventede biograffilm over hitserien om den gule familie fra Springfield.
På siden kan man bl.a. downloade wallpaper og screensavers, og tage sig en virtuel tur i byen Springfield. Man kan også skabe sin egen Simpsons-avatar og derefter besøge Moes bar, hvor ens figur hænger ud med Homer. Endvidere kan man finde trailers og teaser-klip fra den kommende film.
Derudover kan man prøve kræfter med forskellige spil; spil kort med Moe i “Three Card Moe”, få Homer til at give den fuld gas i “Ball of Death”, og hjælp Homer med at redde familien i “Wrecking Ball”.
Samtidig kan man hos [url=http://www.impawards.com/2007/simpsons_movie_ver7.html]IMPAwards.com[/url] finde en ny filmplakat, hvor Homer endelig har fået fingre i titlens donut-o. [url=http://www.canmag.com/nw/8157-simpsons-movie-poster]CanMag.com[/url] kan desuden fremvise filmens canadiske plakat, hvor familien er på flugt fra en vred pøbel.
“The Simpsons Movie” skaber kaos i danske biografer fra 3. august.
