Cameron Diaz har fået en hovedrolle i filmen “The Box”, et gyserprojekt, der skal laves af “Donnie Darko”-instruktøren Richard Kelly.

Kelly har desuden stået for filmens manuskript, der bygger over novellen “Button, Button” af Richard Matheson. Produktionen vil gå i gang til efteråret.

I filmens spiller Diaz en ung kvinde, der modtager en mystisk boks af en fremmed. Hun får at vide, at der vil ske visse ting, alt afhængig af hvilken knap, hun trykker på. Det går op for hende, at boksen kan være en kilde til stor rigdom – men samtidig må hun sande, at der også følger grumme konsekvenser for de valg, der tages med knapperne.

Ted Hamm er executive producer på filmen, mens Kelly og Sean McKittrick producerer.