Det succesfulde makkerpar bestående af skuespilleren Robert De Niro og instruktøren Martin Scorsese har lavet et væld af klassiske film sammen. Nu forlyder det, at det gamle makkerpar skal samarbejde igen.
Den længe ventede filmatisering af bogen “The Winter of Frank Machine” ser nu ud til at have fået en instruktør – nemlig Martin Scorsese. Filmen vil omhandle en ældre mafioso, der bliver mål for et attentat, hvor De Niro skal spille hovedrollen.
Scorsese planlægger at lave filmen, efter at han er færdig med sit “Rolling Stones” filmprojekt.
