IMPAwards kan fremvise den første plakat til det kommende drama “Cassandra’s Dream”, der er skrevet og instrueret af Woody Allen.

Filmen handler om to brødre, der har stor succes i finansverdenen. Da et nyt firma åbner og opnår større succes end de to brødre, begynder brødrene at ty til beskidte midler – men pludselig er de kommet så dybt ned i kriminalitetens verden, at de begynder at vende sig mod hinanden og blive fjender.

I hovedrollerne som brødrene ses Ewan McGregor og Colin Farrell. Derudover er Tom Wilkinson og Sally Hawkins, som bl.a. har medvirket i flere af Mike Leighs film, at finde på rollelisten.

“Cassandra’s Dream” får amerikansk premiere 30. november.