Plakatsiden IMPAwards har fået fat i to spritnye plakater til “The Bourne Ultimatum”, Universal Pictures’ tredje film om lejemorderen Jason Bourne, der igen portrætteres af Matt Damon.
I den nye film bliver Bourne nødsaget til at optrævle sin fortid for at være i stand til at få sig en fremtid. Han må rejse fra Moskva, Paris, Madrid og London til Tangier og New York City, mens han fortsætter sin jagt på at finde den rigtige Jason Bourne. Samtidig må han gøre sit bedste for at undgå politi og Interpol-agenter, der alle vil have ham på skudhold.
Hos [url=http://www.iklipz.com/MovieDetail.aspx?MovieID=611b44a3-1c8d-46c5-b11e-0ecf36269a14]iKlipz.com[/url] er det desuden muligt at se et nyt tv-spot fra den ventede film.
Paul Greengrass, der stod for “Bourne duellen”, er tilbage bag kameraet på produktionen. “The Bourne Ultimatum” får premiere 17. august.
