Samuel L. Jackson vender nok snart tilbage i rollen som den stordrikkende og rapkæftede privatdetektiv Mitch Henessey i en fortsættelse til actionfilmen “The Long Kiss Goodnight”. Jackson er nemlig gået sammen med instruktøren Renny Harlin for at udvikle en fortsættelse til filmen fra 1996.

[i]”Vi har gang i et slags udviklingsprojekt til ‘The Long Kiss Goodnight 2’. Vi er i forhandlinger med manuskriptforfattere, og er ved at have styr på det,”[/i] beretter Jackson til MTV.

Den populære stjerne, som samtidig kan afsløre, at Mitch er en af hans yndlingsroller, kan også løfte lidt af sløret for, hvad den nye film muligvis vil handle om – hvilket dog ikke indbefatter den originale hovedrolleindehaver, Geena Davis som husmoderen/lejemorderen Samantha.

[i]”Faktisk tænkte vi på, at den lille pige, Samanthas datter, Caitlin, er vokset op og muligvis har fået lært visse evner af sin mor,”[/i] fortæller han. [i]”Hendes mor er blevet dræbt, og hun ønsker at finde ud af, hvem der har gjort det.”[/i]

“[i]Og så opsøger hun mig, fordi jeg er den eneste forbindelse til hendes mor,”[/i] fortsætter Jackson. [i]”Og jeg kender muligvis de folk, som har gjort det.”[/i]