Hvis man har skippet Quentin Tarantinos “Death Proof” i biografen i forventning om at se den sammen med Robert Rodriguez’ “Planet Terror” i en samlet dvd-udgivelse af “Grindhouse”, kommer man muligvis til at vente længe.
I hvert fald annoncerer DavisDVD, at “Death Proof” indtil videre udkommer for sig selv på reg. 1 dvd 18. september. Der er endnu ingen forlydender om, hvornår “Planet Terror” kan fås på dvd, eller om de to film på et senere tidspunkt vil blive samlet.
Indtil videre kan man se “Planet Terror” i danske biografer fra 20. juli.
