På Det Danske Filminstituts hjemmeside kan man se det første billede fra Anders Morgenthalers kommende danske animationsfilm, “Æblet & Ormen”.

Filmen følger æblet Torben, som drømmer om at blive frugtafdeligens eftertragtede udstillingsæble. Men da en orm gnaver sig igennem Torben, og da han efterfølgende rystes ned fra træet, brister hans stjernedrømme. På jorden bliver han venner med et andet æble, Newton, der hjælper Torben med en plan om at slippe af med ormen.

Stemmerne til “Æblet og Ormen” leveres af bl.a. Frank Hvam, Sidse Babett Knudsen, Lars Hjortshøj og Michael Carøe.