Musikvideo-instruktøren Anton Corbijns debutfilm, “Control”, modtog ved Cannes Filmfestivalen tre priser, deriblandt Europa Cinemas Labels pris for bedste europæiske film.
“Control” omhandler Manchester-bandet Joy Division og dennes forsanger, Ian Curtis. Filmen baseres delvist på bogen “Touching From a Distance”, skrevet af Curtis’ enke, Deborah. Samantha Morton har i filmen rollen som Deborah, mens den mere ukendte Sam Riley spiller Ian Curtis.
Europa Cinemas-komiteen udtalte om den sort/hvide film: [i]”Det er en meget imponerende og sikker debut fra den anerkendte fotograf. Men han lader aldrig filmens visuelle side, smuk som den er, distrahere fra den stærke historie og karakterudviklingen”.[/i]
Der er endnu ikke fastsat nogen dansk premieredato på “Control”.
