Den polske børneombudsmand Ewa Sowinska mistænker i øjeblikket det populære børneprogram “Teletubbies” for at være homoseksuel propaganda. Sowinska er specielt forarget over den lilla Teletubby Tinky Winkys optræden med en dametaske.

Tinky Winky blev tilbage i 1999 anklaget af den amerikanske prædikant Jerry Falwell for at være et homoseksuelt ikon på grund af sin farve og trekant på hovedet.

BBC-programmet om de farverige “Teletubbies” så første gang dagens lys i 1997 og er siden blevet vist i mere end 20 lande.