Det bliver Robert Rodriguez, manden bag “Sin City” og “Desperado”, der skal være instruktør på den nye filmatisering af den klassiske scifi-heltinde “Barbarella”. Universal Pictures står for distributionen af filmen, som vil være klar i 2008.

Manuskriptet er begået af nogle af forfatterne bag “Casino Royale”, Neal Purvis og Robert Wade. Den nye filmfortolkning ser Barbarella som en uafhængig, moderne pige, der kæmper sig gennem en futuristisk verden ved hjælp af sin intelligens, sine kampevner og sin seksualitet.

På nuværende tidspunkt er der ikke annonceret nogen skuespillerinde til at påtage sig titelrollen, der i originaludgaven fra 1968 blev spillet af Jane Fonda.

Tidligere var Peter Webber (“Hannibal Rising – Ondskaben vågner”) i tale som instruktør på projektet.