DreamWorks Pictures har nu lanceret den nye store trailer til Michael Bays stort opsatte filmatisering af “Transformers”. Traileren, hvori det er muligt at se helt nye scener med de transformerende kæmperobotter, kan ses hos Yahoo! Movies.
I scifi-actioneventyret, der produceres af Steven Spielberg, er Jorden fanget midt i en intergalaktisk krig mellem to racer af gigantiske robotter; de heroiske Autobots og de onde Decepticons, som er i stand til at transformere sig om til en lang række objekter.
“Transformers” udkæmper deres slag på det store lærred 4. juli.
