I forbindelse med den snarlige premiere på “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, har den amerikanske mælkekampagne “Got milk?” indgået et samarbejde med den fantastiske heltekvartet om at lave en plakat, hvorpå samtlige af gruppens medlemmer reklamerer for at drikke mælk ved at have anlagt sig et mælkeskæg. Plakaten kan ses online hos Superhero Hype.

En lignende kampagne kørte [url=/forum/item/18997/]sidste år[/url] i forbindelse med “Superman Returns”.

Samtidig kan man på den officielle hjemmeside, [url=http://www.fantasticfourmovie.com/f4_intl.jpg]FantasticFourMovie.com[/url], se et nyt actionfyldt reklamebanner, hvor den levende flamme, Johnny Storm, konfronterer den frygtede Silver Surfer.

Fortsættelsen om de fire superhelte instrueres igen af Tim Story, og på rollelisten finder man atter Jessica Alba, Michael Chiklis, Ioan Gruffudd, Chris Evans og Julian McMahon. Desuden medvirker Beau Garrett og Andre Braugher. “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer” får biografpremiere 15. juni.