Mens “Spider-Man 3” lokker folk i biograferne verden over, spindes der rygter og spekulationer om eventuelle efterfølgere. “Spider-Man”-instrukør Sam Raimi bekræftede til en filmfestival (igen), at der er en “Spider-Man 4” under opsejling. Dog vidste han ikke, om alle fra det originale cast ville vende tilbage for at genoptage deres roller.

Først og fremmest betonede han vigtigheden af at få et ordentligt manuskript. Alvin Sargent, der har arbejdet på manuskripterne til de sidste to film, siger selv: [i]”Det er tid til, at en anden gør det.”[/i]

Desuden blev det afsløret, at en karakterer, der (spoiler – marker for at læse)

ser ud til at dø i Spider-Man 3, med ganske stor sandsynlig vil kunne ses igen i “Spider-Man 4.”

Mens vi venter på flere oplysninger om 4’eren, kan “Spider-Man 3” foreløbig opleves i de fleste danske biografer fra og med i dag.