Tilbage i 2003 kunne tegnefilmsskaberen Don Bluth (“Rejsen til Amerika”, “Landet for længe siden”, “Secret of Nimh”) afsløre planer omkring en animeret biograffilm over sin populære interaktive film/videospil “Dragon’s Lair”, men gennem de sidste mange år har der været så stille omkring projektet, at mange havde regnet det for skrottet.
Men i forbindelse med den nye Blu-ray udgivelse af det klassiske spil fra 1987 kan Bluth, Rick Dyer og Gary Goldman bekræfte, at filmen om ridderen Dirk the Daring stadig er på vej.
[i]”Vi har haft et færdigt manuskript i over tre år nu, og vi har haft nogle meget positive møder med filmstudierne,”[/i] fortæller Goldman. [i]”Den bør ikke laves som en computeranimeret film, den bør laves i traditionel animation som det originale spil. Men traditionel animation er gået lidt i glemmebogen.”[/i]
Goldman tilføjer dog, at der stadig er håb indenfor den traditionelle animationsteknik, nu da Disney har valgt at genstarte deres gamle afdeling for håndtegnet animation.
[i]”Bluth er gået i gang med noget af det allerede. Det er et virkelig morsomt manuskript,”[/i] siger Goldman. [i]”Filmen er faktisk en prequel. Man følger Dirk fra fødsel til han bliver en ridder.”[/i]
Da det originale “Dragon’s Lair” udkom benyttede det sig af det dengang topmoderne laserdisc-format. Spillet blev siden fulgt af “Space Ace”, “Dragon’s Lair II: Time Warp” og derpå en kortlivet animeret tv-serie.
