Tirsdagens optagelser til den kommende “Batman Begins” fortsættelse, “The Dark Knight”, blev stoppet på grund af en ret omfattende brand.

Branden udbrød på et af settene. Flammerne kom igennem taget på hovedposthuset i Chicago, der i filmen bliver brugt som Gotham National Bank. Branden skulle angiveligt være startet i ventilationskanalerne, men det forlyder ikke, hvorfor og hvordan branden begyndte, og om der er nogle, der bærer ansvaret.

Dog fortsætter crewet optagelserne ugen ud, men flytter derefter optagelserne til London.