Sony Pictures har længe annonceret, at de vil rykke fremad med endnu en fortsættelse i deres “Spider-Man” franchise uanset, om den originale instruktør, Sam Raimi, vil være med ombord på projektet.
Raimi har dog tidligere været afvisende om at fortsætte i instruktørstolen, men i et nyligt interview har den populære filmskaber tilsyneladende skiftet mening. Da han og Kirsten Dunst bliver spurgt, om de begge vil vende tilbage til “Spider-Man 4”, svarer han:
[i]”Helt sikkert. Ja, jeg ved bare ikke, hvad fremtiden vil bringe lige nu, fordi det hele er så nyt, og jeg er netop blevet færdig med denne film for en uge siden. Den har taget så mange år at sætte sammen. Min hjerne er for tiden tømt for idéer.”[/i]
Dunst har også kunne fortælle, at hun kun ville gentage sin rolle som Mary-Jane, hvis både Raimi og stjernen Tobey Maguire ville vende tilbage.
“Spider-Man 3” kan opleves i danske biografer fra 3. maj.
