IMPAwards kan fremvise plakaten til den kommende komedie “License to Wed”, der har Robin Williams i hovedrollen som en sindssyg bryllupsrådgiver, der også er præst.

Samtidig kan man hos [url=http://www.comingsoon.net/cgi-bin/imageFolio.cgi?direct=Comedy/License_to_Wed]Coming Soon[/url] se en række billeder fra filmen.

“License to Wed” handler om et ungt par, der gerne vil giftes, men desværre løber de ind i den værste brullypsrådgiver, de kan komme i nærheden af. Han udsætter dem for alverdens prøver, der bare bliver værre og værre.

Filmen har også Mandy Moore, Christine Taylor og Peter Strauss på rollelisten og er instrueret af Ken Kwapis, som bl.a har instrueret en del tv-serier og filmen “The Sisterhood of the Traveling Pants”.

“License to Wed” får amerikansk premiere senere på året.