Producenterne bag den kommende “Barbarella” film har set sig lune på skuespillerinden Kate Beckinsale til rollen som den klassiske superheltinde.
“[i]Jane Fonda gjorde Barbarella-rollen til sit varemærke for mange år siden, og det bliver svært at følge i hendes fodspor. Men det er den almene opfattelse, at Kate besidder den rette kombination af skønhed, humor og skuespiltalent til at overtage rollen,[/i]” udtaler en kilde til den engelske avis Daily Express.
Beckinsale har tidligere været med i film som “Click”, “Underworld”, og “Pearl Harbor”, og kan fra på fredag i amerikanske biografer ses i thrilleren “Vacancy” overfor Luke Wilson.
