En ny plakat til det kommende actioneventyr “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, der både viser det fantastiske firkløver samt Silver Surfer, er dukket op hos IMPAwards.

I filmen ankommer den mystiske, intergalaktiske Silver Surfer til Jorden for at forberede dens ødelæggelse. De fantastiske fire må nu forsøge at opklare mysteriet bag den sølvagtige rumsurfer.

Tim Story er tilbage bag kameraet på filmen, og på rollelisten finder man atter Jessica Alba, Michael Chiklis, Ioan Gruffudd, Chris Evans og Julian McMahon.

“Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer” får premiere herhjemme 15. juni.