I weekenden kunne kanalen Nickelodeon afholde sin årlige prisuddeling Kids’ Choice Awards, hvor Sony Pictures ved samme lejlighed kunne lancere et nyt tv-spot til “Spider-Man 3”. Spottet, der kan byde på en række nye scener fra den ventede film, kan ses online hos iKlipz.

Den tredje film i serien har igen Tobey Maguire i titelrollen som netsvingeren, der nu må stå overfor en endnu større udfordring, både som fotografen Peter Parker og sit alter ego, Spider-Man.

Sam Raimi sidder atter i instruktørstolen, og på rollelisten finder man yderligere Kirsten Dunst, James Franco, Bryce Dallas Howard og Topher Grace.