Nimbus Film har frigivet nogle billeder fra den kommende danske thriller “Cecilie”, der er instrueret af Hans Fabian Wullenweber. Manuskriptet er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, der sidst har skrevet manuskript til “De fortabte sjæles ø”.

Filmen følger Cecilie, der gennem længere tid har haft det skidt og følt sig utryg – uden dog at kunne forklarer hvorfor. Hun flytter til et hus i provinsen sammen med sin mand i håbet om mere trygge omgivelser. Men knapt har Cecilie fundet sig til rette, før hun begynder at opleve de mærkeligste og skræmmende ting i sit nye hjem. Er Cecile ved at blive bindegal, eller vil nogen eller noget overnaturligt i kontakt med hende?

I filmen ses Sonja Ricther, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen. Filmen skulle oprindeligt havde haft premiere 13. april, men er blevet rykket til 1. juni.