IMPAwards har fået fat i hele seks nye plakater til Warner Bros. Pictures’ actioneventyr “TMNT”, den nye computeranimerede film om Teenage Mutant Ninja Turtles. Plakaterne viser bl.a. karakterbilleder med padderne og filmens monstre.

I “TMNT” må Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael atter i aktion mod en ny farlig fjende, og med hjælp fra deres gamle allierede, April O’Neil og Casey Jones, står ninjapadderne overfor deres livs udfordring.

Kevin Munroe står både for manus og instruktion på filmen, der i originaludgaven får stemmer leveret af bl.a. Patrick Stewart, Sarah Michelle Gellar, Chris Evans, Zhang Ziyi og Kevin Smith.

Ninjapadderne trækker våben og gør klar til at indtage biograferne herhjemme med danske stemmer 30. marts.