På hjemmesiden Movies Online kan man nu se tre blodige plakater til David Arquettes gyserfilm “The Tripper”.

En gruppe venner tager til koncert en weekend for at udskeje sig, men de finder hurtigt ud af, at de bliver forfulgt af en fanatisk morder, der er stålsat i sin vilje til at afslutte noget, han startede mange år tidligere.

I filmens roller ses Jamie King, Thomas Jane, Jason Mewes, Lukas Haas, Paul Reubens og Balthazar Getty. David Arquette får sin instruktørdebut og filmen produceres af Arquette og hans kone Courtney Cox’ fælles produktionsselskab, Coquette Productions.

Arquette har skrevet manuskriptet til filmen i samarbejde med Joe Harris.

“The Tripper” er sat til at få premiere i USA 1. juni 2007.