Først var det “Rambo IV: In the Serpent’s Eye”, og så blev det “Rambo IV: Pearl of the Cobra” – og nu skifter den fjerde film om enmandshæren Rambo atter titel.
Stjernen Sylvester Stallone, der efter 19 år er tilbage i den kendte titelrolle, kan fortælle, at filmen kommer til at hedde “John Rambo”, hvor han bruger hele figurens navn, som det var tilfældet med “Rocky Balboa”.
I filmen, der også er skrevet og instrueres af Stallone selv, bliver vietnamveteranen John Rambo tvunget frem fra sin tilbagetrukne livsstil til en mission i Burma.
“John Rambo” udsendes i biograferne i begyndelsen af 2008.
