Der har gennem længere tid været rygter om en kommende 3’er til Steven Seagal filmen “Kapring på åbent hav”, men det forlyder nu, at det bliver uden Seagals medvirken.

Steven Seagal har valgt ikke at gentage rollen som den livsfarlige kok Casey Ryback, da han ikke mener, at manuskriptet, som Warner Bros. har fået lavet, er af særlig høj kvalitet.

Warner Bros. fortsætter dog projektet, der har fået arbejdstitlen “Urban Kombat”, og som efter vurderinger fra branchen ender som et direkte-til-dvd produkt.

Da Seagal ikke vil være at finde i den nye film, forlyder det, at filmens store roller skal varetages af en flok muskelsvulmende wrestlere.