20th Century Fox har lanceret den nye trailer til deres gyseropfølger “The Hills Have Eyes 2”, der fortsætter mutantmareridtet fra sidste år. Traileren kan ses online eksklusivt hos Yahoo! Movies.
Filmen fortsætter genindspilningen af Wes Cravens “The Hills Have Eyes”, og handler denne gang om en gruppe hjemmeværnskadetter, som tager ud i ødemarken for at aflevere udstyr til millitærforskere ved en afsides lejr. Hvad de ikke ved er, at en stamme af morderiske mutanter ligger på lur i de nærliggende bakker.
“The Hills Have Eyes 2” er instrueret af den tyskfødte Martin Weisz, og får premiere 23. marts.
