MSN kan fremvise den første amerikanske trailer til den succesfulde koreanske monsterfilm “The Host”, der bliver distribueret i USA af Magnolia Pictures.

“The Host”, der bl.a. trækker på elementer fra science fiction, gysere og familiedramaer, udspiller sig i nutidens Seoul, hvor et kødædende mutantmonster lurer i floden Han. Da en pige bliver taget af væsnet, må hendes familie begive sig ud på en farlig redningsmission.

Mere end en 10 mio. biografgængere indløste billet til den kritikerroste film i Korea i løbet af de første tre uger efter premieren sidste år. En amerikansk genindspilning er desuden allerede i støbeskeen.