Den japanske videospilsgigant Capcom, der bl.a. har stået bag populære spil som “Resident Evil” og “Devil May Cry”, tager nu endnu et skridt ind i filmens verden og har ansat Germaine Gioia i deres nye afdeling i Los Angeles til at finde filmfranchises i Hollywood, som kan lægge til grund for nye spilserier, der kan blive udviklet hos Capcom.
Capcom har lavet en række originale og succesfulde spil, som selv er blevet omsat til det store lærred, deriblandt “Resident Evil” hos Impact Pictures og Sony Pictures. I [url=http://www.filmz.dk/forum/item/22697/#]oktober[/url] blev det annonceret, at Capcom har slået sig sammen med Hyde Park Entertainment om at producere en ny film baseret på deres udødelige “Street Fighter” spilsaga, der denne gang skal handle om den populære figur Chun-Li.
Filmrettighederne til deres spilserier “Onimusha” og “Devil May Cry” er også blevet opkøbt, og Gioia mener derfor, at Capcom kunne starte et tættere samarbejde med Hollywood om også at lancere nye spil i disse serier omkring udgivelsen af filmversionerne.
