Moviefone er klar med teaser-traileren til kupfilmen “Ocean’s Thirteen”, der igen har bl.a. Matt Damon, George Clooney og Brad Pitt i hovedrollerne.
Filmen følger op på de to kupfilm “Ocean’s Eleven” og “Ocean’s Twelve”, hvor tyvepakket denne gang har planlagt deres mest ambitiøse job til dato og slår sig sammen med deres tidligere fjende, Terry Benedict (Andy Garcia).
Instruktøren Steven Soderbergh er tilbage bag kameraet på det tredje kup, hvor man vil kunne opleve resten af de tilbagevendende stjerner, som desuden tæller Don Cheadle, Bernie Mac, Casey Affleck, Scott Caan, Eddie Jemison, Shaobo Qin, Carl Reiner og Elliott Gould. Al Pacino er deres nye onde modstander.
“Ocean’s Thirteen” er sat til at få premiere til juni.
