Selvom Mel Gibson i løbet af det forgangne år har gjort hvad han kunne for at ødelægge sit eget ry, har dette ikke skræmt alle væk, der kunne have interesse i hans episke film om nedslagtningen af Maya-indianerne.

Således indtog “Apocalypto” førstepladsen i en uge, der ellers bød på beskedne beløb sammenlignet med f.eks. sidste år, hvor “Narnia” indtog scenen med $65,6 mio. “Apocalypto” kunne blot mønstre $15 mio. til sammenligning. “Apocalypto”s åbning er dog stadig flot for en film på et fremmed sprog. Budgettet på $40 mio. ser dermed også ud til at kunne indhentes igen uden problemer.

Andre premierefilm inkluderer “The Holiday”, der omsatte for $12,8 mio., men kostede $85 mio. at indspille. Det er dog ikke udelukket, at filmen kan indspille sig selv, da romantiske komedier traditionelt set har omsætningen mere spredt ud over en længere periode i julen, fremfor, at størstedelen af omsætningen ligger i starten.

“Blood Diamond” med Leonardo DiCaprio omsatte til gengæld kun for $8,6 mio. og kan få problemer med at indhente budgettet på $100 mio., men det er angiveligt Warner Bros. håb, at god omtale for filmen skal trække folk i biografen til den de kommende uger.

“Happy Feet” tramper stadig derudaf med et minimalt fald i omsætningen, der samlet set er oppe på $137,9 mio. og forventes at overstige $200 mio. i USA alene. “Casino Royale” fik dog et større omsætningsfald, da den fik konkurrence fra “Apocalypto” og “Blood Diamond” om at levere action til publikum.

I næste uge er der premiere på “Charlotte’s Web”, “Eragon” og “The Pursuit of Happyness”.

[b][u]Weekendens US.-omsætningstal – uge 49, 2006:[/u][/b][list][b]1:[/b] [url=/movies/details/2441/][b]”Apocalypto”:[/b][/url]
$15 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$15/$40 mio. (Totalomsætning/budget)
2465 biografer med $6.087 i gennemsnit.
[b]2:[/b] [url=/movies/details/2470/][b]”Happy Feet”:[/b][/url]
$12,9 mio. omsat i denne i weekend, -27% i forhold til sidste weekend.
$137,9/$100 mio. (Totalomsætning/budget)
3650 biografer med $3.535 i gennemsnit.
[b]3:[/b] [url=/movies/details/2442/][b]”The Holiday”:[/b][/url]
$12,8 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$12,8/$85 mio. (Totalomsætning/budget)
2610 biografer med $4.896 i gennemsnit.
[b]4:[/b] [url=/movies/details/2413/][b]”Casino Royale”:[/b][/url]
$8,9 mio. omsat i denne weekend, -41% i forhold til sidste weekend.
$129/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
3161 biografer med $2.823 i gennemsnit.
[b]5:[/b] [url=/movies/details/3111/][b]”Blood Diamond”:[/b][/url]
$8,6 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$8,6/$100 mio. (Totalomsætning/budget)
1910 biografer med $4.527 i gennemsnit.[/list]