Oscarstatuetten, som Mary Pickford vandt i 1929 for filmen “Coquette”, er blevet fjernet fra en auktion, efter det kom frem, at Pickford i sin tid skrev under på ikke at sælge den lille eftertragtede statuette.

Oscarvinderne skal skrive under på, at de ikke vil videresælge deres statuetter, men den praksis trådte først i kraft i 1950, og det blev derfor først antaget, at Pickfords Oscar godt kunne sælges på auktion.

Imidlertid kom det frem, at Pickford i forbindelse med sin Æres-Oscar i 1976 også skrev under på ikke at sælge den tidligere Oscar.

Begge Oscars ejes af Pickfords kærlighedsrival, Beverly Rogers, som giftede sig med Pickfords mand, Buddy Rogers.