Der er netop kommet en teaser-trailer til den kommende danske eventyrfilm “De fortabte sjæles ø”, som kan ses online på filmens hjemmeside.

Filmen handler om 14-årige Lulu, der bor i den lille by Broby. Lulu keder sig og dyrker derfor det overnaturlige, men pludselig får hun besøg fra det hinsides. Ingen tror hende, udover rigmandssønnen Oliver og opfinderen Richard, der sammen tager kampen op mod de mørke kræfter fra de fortabte sjæles ø.

Filmen har bl.a. Anders W. Berthelsen på rollelisten og er instrueret af Nikolaj Arcel.

“De fortabte sjæles ø” har premiere 9. februar 2007