20th Century Fox har frigivet en ny trailer til deres kommende filmatisering af fantasy-bogen “Eragon”. Traileren, der kan byde på nogle flere glimt af filmens mange special effects, kan ses online hos Apple.com, hvor den også er tilgængelig i High Definition.

Filmen, som bygger over den første bog i Christopher Paolinis populære “Arven” trilogi, handler om en ung dreng, der finder ud af, at han er den sidste i en række af drageryttere, hvis magiske kræfter stammer fra deres bånd med dragerne.

“Eragon” instrueres af Stefen Fangmeier og kan ses i biograferne fra 15. december.