For tredje gang slår George Clooney sig sammen med Joel og Ethan Coen, i den kommende “Burn After Reading”. De tre har tidligere arbejdet sammen på filmene “Intolerable Cruelty” og “O Brother, Where Art Thou?”.

“Burn After Reading” er løst baseret på bogen “Burn Before Reading: Presidents, CIA Directors, and Secret Intelligence” af Admiral Stansfield Turner, der var chef for CIA i årene 1977-1981, og omhandler en CIA agent som er ved at skrive en bog og mister cd’en hvorpå den er gemt.

Clooney skal ikke have hovedrollen, men vil i filmen spille en snigmorder.

Optagelserne går efter planen i gang til august.