Michael Ferris, som er medforfatter på den kommende “Terminator 4”, kan i et interview løfte lidt af sløret for, hvad der vil ske i den fjerde film om dræbercyborgen fra fremtiden.
Samtidig kan han bekræfte, at Arnold Schwarzenegger, som nærmest har været synonym med Terminator-rollen gennem de sidste 20 år, ikke vil være tilbage i den ikoniske titelrolle.
[i]”‘Terminator 3’ var på en måde afslutningen for Schwarzenegger,”[/i] udtaler Ferris, som har skrevet den fjerde film sammen med John Brancato.
Produceren Gale Anne Hurd, som arbejdede på de tre første film, vil dog ikke være involveret i denne film, og instruktøren bag “T3″, Jonathan Mostow”, har endnu ikke skrevet under på instruktørkontrakten, eftersom han har travlt med at udvikle Marvels “Sub-Mariner”.
Ifølge tidligere forlydender skulle den nye “Terminator” film angiveligt været designet til at være den første i en ny trilogi, der vil være forbundet med den kommende tv-serie “The Sarah Connor Chronicles”, og det er derfor sandsynligt, at filmen vil handle om en række helt andre figurer.
Ferris kan dog afsløre lidt om den nye films plot: [i]”Man kommer til at lære om Skynet og hvordan den postapokalyptiske fremtid er.”[/i]
