Actionstjernen Wesley Snipes har ikke just haft den store succes med sin filmkarriere på det seneste, og nu er skuespilleren tilmed kommet i politiets søgelys, da han er gået under jorden efter at have været blevet sigtet for skattesnyd for ikke mindre end 72 mio. kroner. Politiet har nu udstedt en arrestordre på Snipes.
I perioden 1999-2004 har Snipes undladt at indberette adskillige millionindtægter, samtidig med at han angiveligt sammen med to medmistænkte har fusket med selvangivelserne fra 1996-1997. Snipes er derfor eftersøgt af ordensmagten i Florida, der ikke har haft held til at pågribe ham, da skuespilleren er gået i skjul.
Sagen kan risikere at give Snipes en fængselsdom på op til seks år.
