For nylig afholdte tv-kanalen Spike TV deres nye prisudgivelsesshow, Scream Awards 2006, hvor kandidater blandt det seneste års film var blevet udset til at konkurrere i de mange forskellige og iøjenfaldende kategorier.

[u][b]Blandt vinderne i udvalgte kategorier finder man:[/b][/u]
[list][li][b]Det ultimative skrig[/b] – “Batman Begins”[/li][li][b]Bedste horror-film[/b] – “The Devil’s Rejects”[/li][li][b]Bedste fortsættelse[/b] – “Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”[/li][li][b]Bedste remake[/b] – “King Kong”[/li][li][b]Bedste superhelt[/b] – Brandon Routh som Superman, “Superman Returns”[/li][li][b]Mest sexede superhelt[/b] – Jessica Alba som den usynlige pige, “Fantastic Four”[/li][li][b]Scream Queen[/b] – Kate Beckinsale, “Underworld Evolution”[/li][li][b]Mest mindeværdige lemlæstelse[/b] – øjenscenen i “Hostel”[/li][li][b]Bedste kødscene[/b] – Famke Jannsen og Hugh Jackman, “X-Men: The Last Stand”[/li][li][b]Bedste instruktør[/b] – Chistopher Nolan, “Batman Begins”[/li][/list]Prisen for bedste tv-show gik til “Battlestar Galactica”, mens “High Tension” vandt i kategorien for bedste udenlandske film. Den famøse scene med øjet i “Hostel” indbragte yderligere filmen den såkaldte “Holy Shit – Jump-from-your-seat”-pris.

“Pirates of the Caribbean: Død mands kiste” fik desuden mere hæder, da filmen også vandt for at være den bedste fantasy-film, mens Johnny Depps rolle som Jack Sparrow indbragte prisen for mest heroiske optræden. Endvidere vandt den tredje film i piratserien, “At Worlds End”, æren af at være den mest ventede film.

Quentin Tarantino og Robert Rodriguez fik den specielle Mastermind-pris for deres kommende “Grindhouse”.

På Spike TV’s officielle hjemmeside kan man se en komplet liste over vindere og nominerede i samtlige kategorier, der også byder på bl.a. “Mest modbydelige skurk”, “Bedste screamplay”, “Bedste internet-parodi”, “Bedste tegneserie” og “Bedste kasser på en superheltinde”.