Hos hjemmesiden Solace in Cinema kan man nu downloade traileren til The Weinstein Companys kommende mysterie-thriller “Unknown”, der er instrueret af Simon Brand.

I filmen møder man fem mænd, der alle vågner op i et kemisk varehus uden at kunne huske hvem de er, eller hvordan de er havnet der. For at overleve bliver de nødsaget til at gennemskue hvem af dem, der er gode, og hvem der er onde. Filmen fortælles baglæns henad i stil med “Memento”.

På rollelisten finder man bl.a. Jeremy Sisto, Peter Stormare, Greg Kinnear, Jim Caviezel og Kevin Chapman.

“Unknown” udsendes i udvalgte amerikanske biografer 1. november.