Nu er det muligt, at se traileren til “I’m a Cyborg, But That’s OK”, der er instrueret af Chan-wook Park, der stod bag “Oldboy”, “Sympathy for Mr. Vengeance” og “Sympathy for Lady Vengeance”.

I filmen, der er meget anderledes end Parks forrige film, følger vi en kvinde, der tror hun er en kamp-cyborg, som indlægger sig selv på et psykiatrisk hospital, hvor hun møder, og forelsker sig i en mand, der tror han kan udtrække andre folks sjæle.

Filmen skulle angiveligt være en blanding mellem “12 Monkeys” og “The Fisher King”.