Flere officielle billeder fra den ventede femte film om den unge troldmand Harry Potter er nu gået online. Foruden større udgaver af de for nyligt første frigivede billeder, er det hos filmsiden Coming Soon muligt at se tre nye officielle billeder med bl.a. den populære trio; Harry, Ron og Hermione.
I “Harry Potter og fønixordenen” vender Daniel Radcliffe tilbage som Harry, der må stå overfor sit femte og hidtil hårdeste år på Hogwarts, hvor ingen tilsyneladende tror på hans dramatiske møde med den onde Lord Voldemort.
Filmen, der denne gang bliver instrueret af David Yates, er sat til at få biografpremiere den 13. juli, 2007.
