Det forlyder nu at biografaktuelle Penelope Cruz har valgt at sætte filmkarrieren på pause. Hun planlægger istedet et karriereskift og vil nu forsøge at gå bag kameraet.
[i]”Jeg vil være mere kræsen med hensyn til, hvad jeg vil lave, hvilke film jeg vil medvirke i. Fremover vil jeg i det hele taget tilbringe mindre tid på et filmset og bruge mere tid på at udvikle forskellige projekter,”[/i] udtaler Cruz.
Planerne er tilsyneladende allerede på vej mod at blive realiseret: [i]”Jeg købte filmrettighederne til en bog sidste år og det projekt vil jeg gerne lægge nogle kræfter i at realisere. Jeg er en temmelig vedholdende person og er klar til at bruge en masse energi på det i stedet for at tilbringe hele året på et filmset,”[/i] fortæller Cruz.
Inden Penelope Cruz helt forsvinder fra kameraernes optik, kan hun nydes i thrilleren “The Loop”, som hun indvilligede i at deltage i før hendes nye planer.
