Det forlyder nu, at den unge skuespillerinde Scarlett Johansson ligger forrest i køen til at spille hovedrollen i en film om den unge østrigske pige, Natascha Kampusch, der for nyligt slap ud efter otte års fangeskab.
Som 10-årig blev Kampusch kidnappet på vej til skole, hvorefter hun måtte tilbringe størstedelen af de næste otte år i et skjult rum i en garage.
Hollywood-selskaberne står allerede på spring med pengepungen for at sikre den unge østrigers underskrift for rettighederne til historien. Det rygtes allerede at beløbet for at få Kampuschs tilladelse til filmatiseringen vil kunne løbe op i over 12 mio. kr.
