Fox/MGM Home Entertainment har i forbindelse med den kommende sjette “Rocky”-film annonceret en 2-disc collector’s edition af Sylvester Stallone-filmen “Rocky”, som vil udkomme 5. december.

Udgivelsen indeholder en nyt 1.85:1 anamorphic widescreen transfer, samt Dolby Digital 5.1 og 2.0 lydspor. Ekstramaterialet vil bestå af et kommentarspor med Sylvester Stallone, et med den legendariske træner Lou Duva og kommentatoren Bert Sugar, slettede scener, “Making of”-dokumentar, “Behind the scenes” featurettes med mere.

En ny “Rocky Anthology” boks vil også være tilgængelig fra samme dato, og endnu et udvidet bokssæt med hele seks film vil formentlig også blive produceret, når “Rocky Balboa” engang finder vej på dvd.