Efter at et par mindre detaljerede konceptbilleder af kæmperobotten Optimus Prime fra den ventede filmudgave af “Transformers” er sevet online, kan filmsiden AICN nu fremvise et nyt stort billede af den legendariske leder af Autobotterne, hvor man kan få et betydeligt bedre indtryk af det nye design, såvel som et close-up af hans ansigt.
Michael Bay står bag kameraet på produktionen, der bringer de stridende kæmperobotter til live på det store lærred. Filmen produceres af Steven Spielberg.
“Transformers” invaderer vores verden og dens biografer fra 4. juli, 2007.
