Elisha Cuthbert er i de endelige forhandlinger om at påtage sig titelrollen i Gold Circle Films’ genindspilning af den populære koreanske kærlighedskomedie “My Sassy Girl”.
Yann Samuell skal stå bag kameraet på filmen, der er tilpasset af Vic Levin. Optagelserne vil gå i gang til oktober.
“My Sassy Girl” fra 2001 handler om en dumrian, der forelsker sig i en rapkæftet og aggressiv pige, som ikke tøver med at lufte sine frustrationer i al offentlighed.
