Den kommende sæson af den populære animationsserie “The Simpsons” vil i vanens tro kunne byde på en række af kendte navne, der alle lægger gæstestemmer til showet om den ustyrlige gule familie fra Springfield.
Navne som bl.a. Kiefer Sutherland, Natalie Portman, Michael Imperioli, Joe Pantoliano, Joe Mantegna, rockbandet The White Stripes og Dr. Phil McGraw vil alle kunne være at finde i den nye sæson, der bliver showets 18.
I sæson 18 bliver Homer blandt andet chef for Fat Tonys gangsterimperium, bliver rekruteret til hæren, Bart må organisere en velgørenhedskoncert for sig selv, og selvfølgelig bydes der atter på endnu en omgang grinagtige gys i “Treehouse of Horror”.
Fran Drescher, komikeren Richard Lewis og en række berømte forfattere, deriblandt Tom Wolfe, vil også være blandt gæstestjernerne i serien.
