Det danske filmselskab Tju-Bang Film skal sammen med Svensk Filmindustri og flere tv-stationer i Skandinavien og Tyskland producere et af de største filmprojekter i nordisk filmhistorie. Det er de populære bøger om tempelridderen Arn, der er skrevet af Jan Guillou, der skal filmatiseres. Trilogien består af bøgerne “Vejen til Jerusalem”, “Tempelridderen” og “Riget ved verdens ende”.

Budgetet lyder på 170 millioner kr. Resultatet bliver to biograffilm og en tv-serie. Til september afsløres lokationer, instruktør og medvirkende, der skal starte optagelserne til december.

Premiererne er sat til december 2007 og efteråret 2008 i hele Norden.